Københavns Havn skal være for alle.

Vi siger igen "Nej tak" til privat sauna ved Havnegade.


OBS. Fotos og grafik er kopi fra Københavns Kommunes orienteringsmateriale




    • Begrænsninger af den frie oplevelse af havnen og brug af havnekanten, som er en del af parkanlægget ved Havnegade
    • Yderligere privatisering af de åbne, rekreative områder, som er udlagt til glæde for alle
    • Etablering af private ”badelandsfaciliteter”
    • Etablering af privat lounge og cafeområde med bar på vandet i Havnegade
    • Risiko for uautoriseret brug af faciliteterne til private events, larmende fester og udendørs ophold til kl. 24

Få en kopi af vores høringssvar


Gammelholm Beboerforening er blevet hørt af kommunen omkring vores holdninger til det ønskede saunaanlæg.

Få en kopi herunder.

Du kan stadig støtte Gammelholms modstand ved at skrive under her


Havnen er vores fælles mødested


Bolværket er et hyggeligt mødested for folk hele året rundt. Der er noget helt fantastisk ved at sætte sig og bare suge til sig af den smukke udsigt ud over vandet. Det er både gavnligt for kroppen og sindet at indånde den friske havluft, især på en bidende kold januardag.


Denne fælles luksus bliver begrænset af en privat flydende sauna.

41 meter lang, 11 meter bred beton-ponton


Plads til 150 gæster


Københavns Kommune har for anden gang på et halvt år sendt et forslag i naboorientering med en bygherres ønske om etablering af privat badehus med sauna i Havnegade.


Det ønskede nye private projekt består af to platforme på i alt 41 x 11 meter i vandet ud for Havnegade 16-20.


Forslaget indeholder et badehus med sauna og omklædning på den ene platform, og en pool, cafe og bar på den anden.

Bygherre siger, at der IKKE er cafe og bar i deres projekt.
Men i projektets tilladelse fra By og Havn er der givet tilladelse til cafe. Og i materialet er der indtegnet bar og barstole.


Havnegade er et af de meget få åbne områder langs havnen, og ligger i en bydel som primært er beboelse. Havnepromenaden, og parkanlægget er tænkt som et åbent rekreativt område for både københavnere og besøgende. Det ønsker vi bevaret.


Vi ønsker en samlet plan for udviklingen af Københavns Havn, og de fælles rekreative områder langs havnen – udarbejdet i et samarbejde imellem Københavns indbyggere, de relevante erhverv og Borgerrepræsentationen. Og vi ønsker at den udarbejdes inden større, og flere dele af havnebassinet og kajkanten privatiseres.


Yderligere ser vi ikke behovet for det ønskede anlæg, fordi:

  • Der er allerede mange saunaer og badezoner i umiddelbar nærhed af Havnegade
  • Der kommer et nyt, stort kommunalt anlæg på Papirøen (uden krav om medlemskab).
  • Der kommer jævnligt mobile saunaer, som holder tæt ved den offentlige dyppezone ved Havnegade.


 




5.388 pr. år for at gå i privat sauna?


Åbningstiden bliver fra kl. 06.00 til 23.00, hver dag, året rundt.

Adgang kræver medlemskab og koster op til kr. 5.388 pr. år.
Medlemskabet er bindende i op til 7 måneder.

Vi ser det som en reel privatisering af adgangen til havnen.



 

Store konsekvenser


  • 41 meter bolværk bliver inddraget til projektet
  • Hul i kajkantens granit
  • Øget trafik til Havnegade
  • Klimamæssig belastning pga. af et anlæg, som er tændt døgnet rundt i de 10 år lejekontrakten er planlagt til. (Energi til drift, opvarmning, CO₂-udledning mm.)
  • Lysforurening, som vil påvirke biodiversiteten i et åbent og sårbart havnemiljø
  • Larm fra service og rengøring som er planlagt til nattetimerne

 

 

Privat sauna med  pool og privat cafe

- på bekostning af udsigt til fredet arkitektur 


Visualisering af hvordan den private sauna vil skæmme de gamle bygninger i Havnegade


Vores ønske er en overordnet plan for havneområdet


  • Med afsæt i både intentionerne i Kommuneplan 2024, og den samlede plan for udvikling af hele havnen i København (den der skal laves i samarbejde mellem indbyggerne i København, de relevante erhverv, og Borgerrepræsentationen).
  • Og udmøntet i lokalplaner, som dækker såvel områderne langs havnen, som vandet langs de samme landområder, så der skabes en sammenhæng mellem byen, livet i byen og aktiviteterne i havnen og på vandet.