Om Gammelholm

Beboerforening

Gammelholm

er et unikt område mellem Kgs. Nytorv og Havnen.

Her bor både børnefamilier og ældre med forskellige behov. Der ligger en del erhverv ud over de restauranter og detailbutikker som ses i gadebilledet.

Foreningen ønsker at binde alle disse interessenter sammen, så vi får en levende bydel med balance.

Hovedopgaver

1.

Dialog



2.

Trafik



3.

Kultur



Bliv medlem

Vi opfordrer både private og forretninger til at blive medlem af foreningen og støtte områdets udvikling og gøre din mening gældende.

KONG HANS FLÅDEBASE BLEV KVARTERET GAMMELHOLM

Af Allan Mylius Thomsen



Når københavnere i dag taler om Holmen, går alle ud fra, at der er tale om den gamle flådestation nord for Christianshavn. Men i mange år hed Holmen faktisk Nyholm, fordi den er en udflytning fra den oprindelige flådebase Gammelholm på den anden side af havnen i 1859. Da forsvandt over 350 års maritim tilstedeværelse på den gamle ø Bremerholm.


Kun to bygninger og nogle gadenavne minder i dag om, at Kong Hans i 1510 anlagde en base for sin nye krigsflåde på den lille, ubeboede holm ud for kysten hvor nu Vingårdstræde løber.


Den lille holm fik derefter navnet Bremerholm - eller bare Holmen. Der er flere udgaver af, hvordan navnet opstod. Den nok mest troværdige går på, at Kong Hans, i forbindelse med sin nye flådebase, indforskrev skibsbyggere fra den tyske by Bremen. Deres tilstedeværelse fik københavnerne til at kalde den lille ø for Bremerholm. Den var adskilt fra Sjælland af et smalt stræde, kaldet Dybet. Det blev dog tilkastet i 1500-tallet så Sjælland og Bremerholm voksede sammen. Dybet er siden blevet mindet i vejnavnet Dybensgade fra Admiralgade til Asylgade.


På den nu landfaste ø lå så kongen og landets flådebase. Ved nordenden lå Krabbeløkke Vig. Her havde orlogsskibene deres ankerplads.

I 1606 lod Christian 4 området dele med en skibskanal, ”Holmens Kanal”. Den gik ind bag Holmens Kirke, der til 1619 var ankersmedje, fortsatte op af gaden af samme navn, og drejede før Kongens Nytorv mod øst, og så ud igen i havneløbet. Flådebasen lå nu kun på den østlige del. Krabbeløkke Vig blev efterhånden opfyldt, og på dens sted havde flådebasen sin store mastegrav og en dok. Det betød at flådens ankerplads blev flyttet 1681. Det blev til begyndelsen til Nyholm på den anden siden af havneløbet.


Men flådens hovedkvarter og værft lå stadig på Gammelholm, som Bremerholm nu blev kaldt. Det var afgrænset af Større-Stræde, som den første del af den nuværende gade Holmens Kanal hed, Holmens Kanal, Kongens Nytorv og Nyhavn der blev gravet i 1673. Dog havde Charlottenborg og Botanisk Have en stor bid af området, og langs Nyhavns skyggeside lå nogle private huse. Hele det store flådekompleks blev efterhånden lidt umoderne. Det var svært at søsætte skibe fra værftet, på grund af den smalle plads mellem Gammelholm og Christianshavn.


Allerede i 1831 begynder Rigsrådet at tumle med planer om at flytte alle Gammelholms aktiviteter over til Nyholm, og udlægge området til bebyggelse. Det krævede dog en hel del planlægning at flytte en større flådebase. Det skulle ske i takt med, at nye bygninger sideløbende opførtes på Nyholm. Det havde også sine besværligheder at skaffe passende indkvartering til de mange højtstående søofficerer, der havde deres attraktive embedsboliger på Gammelholm. Arkitekten Ferdinand Meldahl sættes i 1859 til at udføre en plan for udflytningen og bebyggelsen af Gammelholm. Meldahls forslag om brede gader blev forkastet, for at frigøre så meget jord som muligt til salg.


Det hele endte med et typisk dansk kompromis som resulterer i en meget kompakt byplan. I 1864 tilkastet Holmens Kanal, og udflytningen til Nyholm var i fuld gang. Det nye kvarter blev afgrænset af den nyanlagte Havnegade, den nu tilkastede Holmens Kanal, Kongens Nytorv og Nyhavn. Men bl.a. Holmens Kirke og Charlottenborg fik lov til at blive stående. I det nye Gammelholmkvarter bliver der opført ni gader og næsten 100 nye ejendomme, med bl.a. J.D. Herholdts Nationalbank. Meldahl var hovedsageligt optaget af de nye gaders kunstneriske fremtræden.


Staten valgte at sælge så mange byggegrunde som muligt. Det kom hele byggeriet til at bære præg af. På små 10 år forsvandt hele den gamle flådebase med sine maleriske kanaler, mastegrave og gamle bygninger. Overalt skød vakkelvorne stilladser op efterhånden som de gamle flådebygninger rømmes og nedrives. Hus efter hus skød i vejret, til højder som hidtil var ukendt i København.

Gaderne blev bestemt ikke så smukke som Meldahl havde drømt om, og grundene blev bebygget utroligt tæt. Bag de monstrøse forhuse, ud til gaden, presses alle de baghuse ind, som byggegrundene kunne rumme. Hele kvarteret var allerede færdigt omkring 1870. Om det nye kvarter kunne man i Illustreret Tidende læse journalisten Edgar Collins hyldest til nybyggeriet: "Hvor marinen tidligere havde sine for alle dødelige utilgængelige etablissementer, der skjermedes af Holmens Canal og en mur, troner nu Gammelholmkvarteret, for øjeblikket byens mest elegante og fashionable del...".


På grund af områdets historie som gammel flådebase fik de fleste af gaderne navn efter danske søhelte. Med undtagelse af en rest af den gamle reberbane, som nu indgår i Charlottenborg, og Holmens Kirke, er alle minder om flådens tilstedeværelse på Gammelholm forsvundet. Eftertidens syn på den tætte bebyggelse ændredes også. Fra halvfjerdserne fandt der en række gårdsaneringer sted, så kvarteret ikke længere var helt så kompakt. Men kvarterets navn har dog overlevet, som minde om flådens base på Gammelholm.